Amager Bio lægger scene til en stor cubansk koncertaften, når Dale Pututi & Nesty gæster København direkte fra Miami/Cuba. Aftenen samler både hovednavn, opvarmning og efterfølgende fest i ét samlet forløb.
Dale Pututi er kendt som en nyskabende kunstner, producer og sangskriver, der har sat sit aftryk på moderne cubansk musik med sin kreative tilgang og internationale udsyn. Nesty regnes blandt sin generations mest respekterede cubanske sangere og sangskrivere, og han har gennem tiden arbejdet sammen med navne som Leoni Torres, Willy Chirino og mange andre profiler i latinmusikken.
Sammen forener de tradition, urban lyd og latin-pop i et energifyldt show, hvor publikum kan se frem til både store hits og nye sange. Blandt højdepunkterne er duoens hit "Tata (La Conga)", som allerede har fået folk til at synge og danse med verden over.
Før hovednavnene går på, varmer Eminente All Stars publikum op. Orkestret består af nogle af Danmarks dygtigste herboende cubanske musikere og sangere og arbejder med son, salsa, timba og andre latinrytmer.
Fredag d. 2 oktober i Amager Bio åbner dørene kl. 20:30. Eminente All Stars spiller 21:00-22:30, Dale Pututi & Nesty går på fra 23:00-24:00, og derefter fortsætter aftenen med Djs and party 24:00-02:00. Der opfordres til at købe billet i god tid. Gyldigt ledsagerkort skal medbringes og fremvises på koncertstedet.
































