‘The Influencer Project’ har alt, hvad en moderne gyser behøver for at lykkes. En faktisk TikTok-stjerne i en fiktiv udgave af sig selv, en spændende præmis om overvågning og sociale mediers skyggesider – og København som kulisse under Fashion Week. Alligevel ender reklameinstruktør Mike Nybroes første spillefilm som en hovedrystende affære, der svigter sit eget potentiale.
Historien følger den britiske influencer Chiara King, der er taget til København for at lave brandsamarbejder og lade et filmhold dokumentere hendes misundelsesværdige hverdag. For det performer godt, når den unge TikTok-stjerne skriger på video, og forladte spøgelsesbygninger er derfor guf til indholdet. Men det, der startede som en uges drømmende arbejdsferie, udvikler sig hurtigt til et mareridt, da dødstrusler og anden chikane begynder at tikke ind på hendes Instagram, og stalkeren er bogstaveligt talt et klik og en armslængde væk.
Blair Witch i moderne metabriller
Visionen er ikke til at tage fejl af. ‘The Influencer Project’ er en dansk 2026-version af ‘The Blair Witch Project’ – og producerne bag den ikoniske skrækfilm er da også med i kulissen bag den nye film. Temaerne er de samme: tab af kontrol, desorientering og teknologien som en falsk tryghed. Og i en tid, hvor sociale medier fylder mere end nogensinde, er det en relevant diskussion at rejse.
Men filmen stoler slet ikke på styrken i sin egen præmis. I stedet for at lade ubehaget gro naturligt, skrues der konstant op for ulmende baggrundsmusik, ligegyldige jumpscares og andre desperate greb, der underminerer den realisme, som filmens eget mantra lover. Prologen fastslår, at historien er baseret på virkelige hændelser – men instruktøren svigter gang på gang ambitionen om at indfange autenticitet.
Logikbrister og product placement
Troværdigheden lider under en række åbenlyse svipsere. Ingen stor influencer med et kamerahold i nakken ville dukke op i det samme leopardsæt to dage i træk under Copenhagen Fashion Week. Intet normalt menneske ville lade en forfulgt og mordtruet kendis være alene om natten i en bygning uden ordentlig akustik eller hoveddørslås. Og skuespillet er for dilettantagtigt til, at man kan sætte sig ind i karaktererne.
Dertil kommer en skizofren æstetik, hvor den håndholdte, dokumentariske billedside brydes af polerede overshotbilleder af København og konstante zoom-ins på drikkevarer og logoer. Product placement i en gyser, der netop kritiserer influencerbranchen, virker ikke bare disharmonerende – det virker direkte dumt. Filmens kameralogik hænger heller ikke altid sammen, idet vinkler skifter uden forklaring, og vi ind imellem ser private chatbeskeder, som vi strengt taget ikke burde have adgang til.
For lang og for forudsigelig
Slutningen er moralprædikende og trækker ud, og det overraskende twist er langt fra så overraskende, som filmen åbenlyst håber. Romancen er flad, replikerne er klodset skrevne, og der er generelt meget ved biografoplevelsen, man nok helst vil glemme igen.
Det er ærgerligt, fordi præmissen rummer reelt potentiale. SoMe-verdenen gemmer på rigeligt med ægte rædsler, og ‘The Influencer Project’ er for optaget af at få alle til at skrige frem for at indfri potentialet i sin ellers ret spændende præmis.
