Nexus Advokater afholder et certificeringskursus om AB 18 med fokus på mangler i byggeriet. Over to dage får deltagerne indblik i de vigtigste ændringer i forhold til AB 92 og deres praktiske betydning, herunder afleveringstidspunktets betydning, bygherrens misligholdelsesbeføjelser, materialevalg og vigtigheden af forventningsafstemning.
Kurset henvender sig især til bygherrer, entreprenører og andre med interesse i at blive opdateret på AB 18. Der undervises ud fra både bygherrens/rådgiverens og entreprenørens perspektiv, og der sættes fokus på faldgruber og håndtering af aftalevilkårenes konsekvenser. Emnerne omfatter blandt andet, hvornår der foreligger en mangel, hvordan mangler påberåbes og bevissikres bedst muligt, ansvarsbegrænsninger, reklamation, manglers betydning ved byggeriets aflevering, entreprenørens afhjælpningspligt, hvornår mangelansvaret ophører, samt tvistløsning og voldgiftsretspraksis. Oplæg ved advokat Simon Heising, og du modtager et certifikat som bevis på din gennemførsel. Pris: 11250 kr. Sted: Nexus Advokater.
