Overvejer du at tage springet til højskolelivet, giver Johan Borups Højskole dig mulighed for at kigge nærmere på stedet og høre mere om, hvad skolen tilbyder. Her er der fokus på en kunstnerisk retning, og målgruppen er dig, der ønsker at holde en pause fra studierne, skifte spor eller udforske din kreative side – eller som bare gerne vil være sammen med andre unge, der deler samme interesse.
På skolen kan du fordybe dig i Teater & Scenekunst, Dokumentarfilm, Forfatterskab, Musik, Arkitektur & Kunst eller Design. Johan Borups Højskole ligger midt i København i et smukt palæ ved kanalen, og som den eneste højskole har den ikke elevboliger, så københavnere kan blive boende hjemme, mens tilflyttere finder bolig i byen. Her kan du bruge et halvt år på at udvikle dit kunstneriske udtryk, udvide din horisont og blive en del af et engageret fællesskab.
Åbent Hus finder sted tirsdag den 1. september klokken 16.30 til 18.00, hvor du kan møde skolen, få information og stille dine spørgsmål. Programmet byder på velkomst, info om linjer, højskolelivet, valgfag, 2. optag og rabat- og støttemuligheder samt rundvisning i Københavns smukkeste palæ. Klokken 18.00 er der fællesspisning, og fra klokken 19.00 til 20.00 er der mulighed for at blive og synge med til aftensang.
Ved Åbent Hus får du indblik i højskolens seks kunstneriske linjer, valgfagene, livet på skolen og hverdagen, rabat- og støtteordninger samt hvordan man tilmelder sig. Du møder også højskolens personale, elever og tidligere elever, og du er velkommen til at tage en ven, din mor eller nabo med. Adressen er Frederiksholms Kanal 24, 1220 Kbh. K. Kommer du langvejs fra, dækker skolen dine transportudgifter op til 500,- mod fremvisning af kvittering. Det gamle palæ er desværre ikke indrettet, så kørestolsbrugere kan komme rundt. Hvis datoen ikke passer, kan du også booke en rundvisning en anden dag.
