Amagers hyggelige og populære loppemarked finder sted på Sundbyvester Plads, hvor Amagerlopperne samler glade kræmmere og besøgende til en dag med masser af gode fund. Her kan man gå på jagt blandt Antik/Retro, nips, ting til indretningen i hjemmet, tøj, smykker og meget, meget mere.
Arrangementet er oplagt for hele familien, og børnene kan lege på legepladsen, mens der også er mulighed for at spise medbragt mad. Lige overfor markedet kan der desuden købes sandwich, pizza og kaffe, så der også er noget til den lille sult undervejs. Pladsen ligger mellem busholdepladsen og legepladsen, og parkering findes i de omkringliggende gader. Busserne 5C, 250S, 18, 77 78 kører lige til pladsen.
Velmødt til en hyggelig dag med Amagerlopperne. Hvis du ønsker mere information om deltagelse, kan du se @Amagerlopperne på Facebook. Læs mere på hjemmesiden.
