Amical er et “friendly” dining-koncept, som Mille har udviklet med afsæt i sin fascination af alt det, der opstår omkring et godt måltid. Her er målet at forene høj kvalitet på tallerkenen med en afslappet stemning, hvor godt håndværk, nærvær og fællesskab får lov at mødes omkring samme bord.
Denne middag er både den første officielle Amical-middag og lanceringen af konceptet i “eget navn”. Aftenen finder sted hos Kitchen Collective, hvor de første rammer omkring projektet bliver skabt. Bag Amical står Mille, 25 år, som er ved at færdiggøre sin kandidat på CBS. Selvom studiet har fyldt meget, har mad og gastronomi været den røde tråd gennem de seneste år. Hun har blandt andet været tre år i private dining-verdenen og været i praktik i Paris, hvor hun arbejdede gratis på en Michelin-restaurant for at blive klogere på håndværket. Interessen har også flere gange sat sit præg på hendes studieprojekter på CBS undervejs.
Menuen tager afsæt i sæsonens bedste råvarer og i teknikker, der fremhæver dem bedst muligt. Udtrykket bliver let, sommerligt og friskt, og der er særligt fokus på snacks og de lettere serveringer. Det er netop i de små bidder, at der er plads til at lege med smag, teksturer og idéer, og derfor kommer den del til at fylde meget denne aften. Samtidig afspejler menuen de retter og smage, Mille selv holder allermest af – både at spise og at lave. Fisk, skaldyr, syre, sprødhed og grønne elementer kommer til at spille en central rolle.
Der serveres tre snacks, som skal vække appetitten og give en første introduktion til sæsonens smage. Derefter følger første ret med fennikel, syltet hvide asparges, Gillardeau østers og kærnemælk. Anden ret består af rødbedegravet færøsk laks, frikost og dashi, mens tredje ret byder på ugens fangst i sprød skal med soufflé, mættet beurre blanc og urter. Til dessert serveres chokolade, olivenolie og sprødt.
Menuen er bygget op omkring lokale råvarer, grøntsager i centrum og en tydelig omtanke for sæson, håndværk og bæredygtighed. Vand og danskvand er inkluderet, og der vil være mulighed for at tilkøbe vin eller alkoholfrie drikkevarer på aftenen. Bemærk også, at menuen kan blive justeret i mindre omfang op til arrangementet. Entré: 430 kr. Lokation: Kitchen Collective.
