Anders Wortmann er klar med en særlig Festival Edition af FAR til 2 som en del af UP Comedy Festival 2026. I det seneste år har han været rundt i hele landet med comedyshowet FAR til 2, som han har skabt sammen med sin far, og forestillingen har allerede tiltrukket mere end 22.000 publikummer på landsplan.
Nu flytter Anders ind på UP Comedy Festival uden sin far ved sin side. Efter mere end 60 shows vurderede den ældre generation, at tiden var inde til en velfortjent pause, og derfor må Anders stå på egne ben. Med guitar, kasket og klunker samler han showet til 50-60 intense minutter med stand-up, sang, musik og historier, mange kan kende fra familielivet.
Publikum kan se frem til en aften i selskab med Anders, hvor han åbner døren til sit familieunivers og deler de absurde, sjove og kaotiske situationer, der følger med rollen som far til to. Han kredser om forholdet mellem kærlighed, opdragelse, parforhold og forsøget på stadig at fremstå en smule cool, også når kasketten er på. Køb en billet, og vær med til at grine med Anders i en time, hvis du altså ikke skal noget andet.
Bemærk, at der tages forbehold for ændringer i programmet. Billetter refunderes kun, hvis showet bliver aflyst. Derudover forbeholder arrangøren sig retten til at afvise gæster, som er berusede og/eller forstyrrer under showet, og i de tilfælde refunderes billetter ikke. Aldersgrænsen er min. 15 år, og ID skal kunne fremvises. Anders Wortmann er en dansk komiker, der arbejder i stand-up-genren og ofte bruger personlige og hverdagsnære fortællinger i sit materiale.
