Ange Halliwell inviterer til ceremonielle harpekompositioner, hvor ambient folk glider sammen med gotisk romantik. På ALICE til september kan publikum opleve et udtryk, der bevæger sig mellem koncert, seance og eksperimenterende performancekunst, og hvor det skrøbelige og det voldsomme hele tiden står tæt på hinanden.
Den franske harpenist er vokset op på landet i det sydvestlige Frankrig og begyndte at spille harpe som 12-årig. Hos Halliwell er instrumentet langt fra bundet til det klassiske eller traditionelle; strengene bliver til perkussive mønstre og tågede droner, mens kompositionerne folder sig ud som drømme frem for lineære fortællinger. Resultatet er et sanseligt spændingsfelt, hvor skønhed og forfald mødes.
Musikken er præget af gotisk romantik, landlig mystik og kropslig transformation, og den kalder billeder frem af fugtige skove, forladte kapeller og et dagslys, der langsomt forsvinder. De fine melodier opløses gradvist i spøgelsesagtige gentagelser, mens hviskende bekendelser og eksplosive skrig lægger sig over harpens resonans. På kort tid har Ange Halliwell markeret sig som en særpræget stemme på den eksperimenterende scene, og samarbejder med navne som Sarahsson og Malibou peger på projektets spændvidde og potentiale.
Entré: 140 kr. Læs mere på hjemmesiden. Køb/bestil billet.
