Et samtaleprogram om håndværk, naturmaterialer og deres rolle i samtidsarkitekturen. Kunstner og arkitekt Ida Tinning diskuterer sammen med arkitekterne Mathias Mentze og Alexander Ottenstein, hvordan biogene materialer og håndværksteknikker skaleres op og transformeres til arkitektoniske værker.
Samtalen tager udgangspunkt i Ida Tinnings udstilling INTO THE REEDS, hvor tagrørssiv udforsker materialitet, landskab og menneskets forhold til naturen. Samtidig behandles Mentze og Ottensteins projekt Laboratorium for Flet på Sophienholm, hvor fletning blev undersøgt på tværs af kunsthåndværk og nutidskunst. Begge kunstnere var desuden del af juryen for Charlottenborg Forårsudstilling 2026 med fokus på naturmaterialer.
Centrale spørgsmål: Hvad fortæller den nuværende interesse for håndværk og naturmaterialer os? Hvor går grænsen mellem kunsthåndværk, skulptur og arkitektur?
































