Hyggelig og afslappet badmintontræning for dig, der allerede kan spille og ønsker at blive bedre. Holdet blander niveauer og aldersgrupper, så der er plads til udvikling i fællesskab.
Programmet omfatter både single og double, med kampe á ca. 30 min., hvor I skifter makker og modstandere løbende. En holdleder sætter holdene, og der spilles uden træner.
Efter træningen kan du nyde det sociale aspekt i klubbens café med en øl eller vand. Hvert år afholdes en sjov og hyggelig klubturnering for alle interesserede.
Hvis du gerne vil tilbage til badminton efter en pause, er dette et ideelt hold. Der tilbydes 3 gratis prøvetræninger, hvor du kan lære klubben at kende og få vurderet, om dit niveau passer. Træningen arrangeres af BK36 – badmintonklubben i Vanløse.
































