Hvad sker der, når 18 børn og unge får frit slag for kroppen, fantasien og kreativiteten? Gennem en serie workshops sammen med kunstnerduoen Take Up Space har Kulturpiloterne undersøgt kroppes muligheder, hvordan bevægelse fortæller historier, og styrken i at udtrykke sig på nye måder.
Resultatet er Balladen – en scenekunstnerisk oplevelse inspireret af den historiske Lade på Sundholm og alle de stemninger og rum, som stedet gemmer på. Forestillingen inviterer dig ind i en verden af tableauer, kraftfulde bevægelser, uventede øjeblikke og skiftende følelser. Der kan være overraskelser på lur.
Du skal ikke forberede dig eller kende historien på forhånd – blot møde op og følge med på rejsen.
Praktisk info
- Sted: Laden
- Billet: Køb/bestil online
































