Er du på barsel, eller er du på vej ind i den periode og har lyst til at give kroppen lidt ekstra opmærksomhed med kniiib og stræk? Så kan du blive en del af et lille hold, hvor træningen er målrettet både dig og din baby, så I kan være med sammen.
Forløbet begynder med en rolig opvarmning, fortsætter med styrkeøvelser og afsluttes med en del, hvor pulsen kommer lidt op. Den mindste kan være med hele vejen, enten i vognen, på måtten eller som ekstra vægt. Træningen foregår i Nørrebrohallen, og lokalet hedder "fun"; det ligger tæt ved klatrevæggen i den store hal med håndboldbaner og badminton. Gå ind ad hovedindgangen mod receptionen, tag døren til venstre ind til hallen, og fortsæt til det modsatte hjørne på bagerste væg.
Medbring yogamåtte, vanddunk og et tæppe, som den mindste kan ligge på, og tag tøj på, som du kan bevæge dig i. Der er både toiletter og mulighed for omklædning i Nørrebrohallen, og barnevognen kan tages med ind i lokalet. Kom gerne i god tid, så du kan finde dig godt til rette. TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING. Arrangeret af Jernbanebyen IF. Fri entré.
