Kom og vær med til en koncert, hvor publikum kan synge med fra start til slut, og hvor der også er plads til at twiste og råbe lidt, med en lille smule hjælp fra dine venner.
Koncerten er skabt som en hyldest til THE BEATLES, som vi kender dem med John, Paul George og Ringo, og den markerer, at det i dag er over 65 år siden, gruppen blev dannet. Beatles regnes blandt de helt store navne i populærmusikken, og deres sange er kendt for stærke melodier og tekster, der spænder fra kærlighed til gule undervandsbåde, blæksprutter, hvalrosser og solsorten, der skal lære at flyve.
Morten Trolle og de øvrige musikere står bag koncerten, som er lavet for at give børn et møde med Beatles’ musikalske univers. Mange børn i Danmark kender ikke så meget til deres sange, og derfor er målet at åbne døren til et stort katalog af musik, som både er legende, iørefaldende og fyldt med fantasi.
Arrangementet er for børn mellem 3 og 100 år og er en del af efterårets koncerter på Den Gule Plads, der går under navnet Gule Koncerter. Det er Kultur & Fritid Amager Vest, med Kulturhuset Islands Brygge og Ørestad Bibliotek, som står bag, og koncerten er støttet af Ørestad Syd Borgerforening og By & Havn. Bemærk, at koncerten foregår på Den Gule Plads, Asger Jorns Allé 20, 2300 KBH S - og IKKE på Ørestad Bibliotek.
