Som en del af UP Comedy Festival 2026 præsenterer Bjarke Charlie sit første onemanshow, “Er du bøs?”. Her er der tale om et personligt og skarpt stand-up show, der tager udgangspunkt i hans egen opvækst som homoseksuel i Danmark.
Forestillingen kredser om sex, skam, homofobi og den konstante kamp for at finde balancen mellem at være “for meget” eller “for lidt” bøsse. Publikum kan forvente en blanding af brutal ærlighed, underspillet kaos og jokes, der rammer hårdere, end man måske lige ser komme. Bjarke Charlie bruger stand-up-genren til at vende identitet og tilhørsforhold på hovedet i et show, som også taler til alle, der har forsøgt at passe ind og endt med at fejle spektakulært.
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Billetter refunderes kun, hvis showet aflyses. Arrangøren forbeholder sig desuden retten til at afvise gæster, der er berusede og/eller forstyrrer under showet, og i de tilfælde refunderes billetter ikke. Aldersgrænsen er min. 15 år, og ID skal kunne fremvises. Showet finder sted på Citizen Comedy Club, København.





























