Kulturkalender

Byen på Vrangen

Byen på Vrangen

Begivenhedsoplysninger

Tag din elskede eller en anden ved hånden, og oplev Københavns fortid fra en mere fræk og forførende vinkel på en stemningsfuld byvandring, hvor romantik og pikante fortællinger flettes tæt sammen.

Turen fører dig gennem stræder og gader, der danner ramme om historier om sød kærlighed, hemmelige møder og mere sårbare affærer blandt byens indbyggere. Undervejs kan du høre om Salsnymfer og luksusludere, som charmerede de rige og magtfulde og både skabte skandaler og vækkede nysgerrighed. Du får også indblik i, hvad samlejevidner er, og i fortællinger om kongelige elskovsreder og overdådige bryllupper, hvor passion og pragt smeltede sammen i en til tider kikset sensualitet.

Derudover kan du “læse” gamle postkort, som vidner om hengivenhed og stærk længsel, og høre om den historiske frigivelse af pornoen, der udfordrede tabuer og satte gang i dristige samtaler om erotik og frihed. Turen rummer også tips og tricks fra almuetroen og dens hemmeligheder om kærlighedsmagi. Pris: 150 kr. Lokation: Bispetorvet.

Dato & tid
30. juli 2026
19.30
Sted
Bispetorvet

By-events

Tilmelding nu åben

Modtag byens events hver uge

Køb billet / læs mere

Dette sker også nær dig

Øvrige aktiviteter

Byen på Vrangen | Det sker i København | Gokoebenhavn.dk