Capoeira er en brasiliansk kampkunst fyldt med sving, rytme og spektakulær akrobatik. Vores Capo Kidz-hold lærer spark, tricks og flot bevægelse, mens børnene leger og udfordrer deres motorik og styrke.
Træningen blander traditionelle capoeira-øvelser med klap, sang og trommemusik. Vi bruger også redskaber som ribber for at udvikle styrke og teknik. Holdet er åbent for både begyndere og øvede børn, og der er plads til alle i det sjove fællesskab.
Mestra Vida, Nordeuropas første kvindelige capoeira-mester, leder træningen. Sæsonen går fra september til juni, og nye elever kan tilmeldes hele året. Kom til gratis prøvetræning — bare henvend dig til træneren når du ankommer. Husk sportstøj og en drikkedunk.
































