På BIBLIOTEKET er der lagt op til en formiddag for børnefamilier med både forestilling og værksted. Kl 10 spiller CIRKEL i salen på 3. sal, og bagefter fortsætter programmet kl 10.45-11.45 med familieværksted på 1. sal, hvor cirklerne bliver temaet for de kreative aktiviteter.
CIRKEL er en musikalsk og nonverbal forestilling, der kredser om det cirkulære og de uendelige kredsløb, man møder i naturen, i hverdagen og blandt dyr. I en smuk scenografi følger man Sofie Pallesen, som oplever sjove og pudsige hverdagsmirakler gennem bevægelse, lys, farver og mimik. Forestillingen er skabt til at kunne opleves på flere niveauer af børn mellem 2,5-6 år, så de mindste kan følge de sanselige udtryk, mens de større børn kan få øje på tanken om helhed og kredsløb.
Efter forestillingen inviterer Mette Weiss fra BIBLIOTEKETS værksteder til et hyggeligt cirkel-værksted, som er inspireret af det, børnene netop har set. Her kan du hjælpe dit barn med at bygge sjove cirkelfigurer og få et værk med hjem. Alder: 2,5-6 år. Varighed: 30 min. Det kræver billet til forestillingen at deltage i værkstedet. Hvis I bliver forhindrede, skal I melde afbud via billetto eller til Ida på tlf: 24266899.
