I denne paneldebat møder publikum fire unge fra Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH), som deler deres egne erfaringer i en samtale ledet af aktivist og kommunikatør Sarah Glerup (hun/hende). Sarah Glerup lever selv med muskelsvind og er queer, og hun sætter rammen for en åben debat, hvor de personlige perspektiver er i centrum.
Med udgangspunkt i deltagernes egne liv kredser samtalen om, hvad det vil sige at være både crip og queer. Der bliver også sat fokus på internaliseret ableisme, på hvorfor repræsentation betyder noget, og på kroppen som noget, der både kan opleves som en barriere og samtidig være en kilde til sansning, intimitet og nydelse. Publikum inviteres ind i en ærlig og nysgerrig samtale, der udfordrer berøringsangsten omkring handicap, køn, seksualitet og sex.
I forbindelse med paneldebatten kan fotoudstillingen Reclaim din krop opleves på Rådhuspladsen. Udstillingen giver et indblik i, hvordan det er at være ung med et handicap i en intim kontekst. Arrangementet finder sted i Debbateltet på Pride Square.
