Kulturkalender

Current Joys

Current Joys

Begivenhedsoplysninger

Current Joys er et amerikansk rocknavn, der leverer alternativ musik på en både enkel og usnobbet måde. Bag navnet står Nick Rattigan, som siden 2013 har udgivet en lang række sange og album i krydsfeltet mellem lo-fi, indierock, singer/songwriter, country og folk.

Hans Spotify-profil viser, at det hårde og vedholdende arbejde har båret frugt: her står der over 7 mio. månedlige lyttere, og de to største numre, "Kids" og "Blondie", har begge passeret 400 mio. streams. Current Joys’ seneste album, "East My Love", udkom i 2024 via det stilskabende indie-label Secretly Canadian (The War On Drugs, ANOHNI, Yeah Yeah Yeahs), og på pladen bevæger Rattigan sig ind i country, folk og singer/songwriter med stor virtuositet og følsomhed, som kan vække minder om Elliott Smith, Bright Eyes og Jason Molina (Songs: Ohia, Magnolia Electric Co.).

I 2025 har Current Joys også været aktiv med turnéer i både USA og udlandet, ligesom der kom et råt cover af Nirvanas "In Utero"-nummer "Dumb" og singlen "Road Song". Tidligere i år lagde Rattigan et billede op på Facebook fra sit hjemmestudie med ordene: "Listening to new record. No idea when it will come out. But it's done". Det peger på, at der er ny musik på vej fra hans hånd.

Efter en udsolgt koncert på Stengade 30 i 2022 vender Current Joys nu tilbage til Danmark, når Rattigan og hans band spiller i Store VEGA den 17. august. Entré: 265 kr. Lokation: VEGA.

Dato & tid
17. august 2026
20.00
Sted
VEGA
Pris
265 kr

By-events

Tilmelding nu åben

Modtag byens events hver uge

Dette sker også nær dig

Musik