CyberSkills Bootcamp er en intensiv og social introduktion til cybersikkerhed for unge, der vil prøve kræfter med hacking i praksis. Dagen byder på hands-on opgaver på en Capture the Flag-platform, fri leg i eget tempo og guidede sessioner, hvor instruktører viser, hvordan man tænker som en etisk hacker.
Det får du med
- Arbejde med udfordringer inspireret af virkelige cybersikkerhedsopgaver
- Indblik i sikkerhedshuller, kryptering, kodeord og beskyttelse af systemer
- Brug af værktøjer som Wireshark og Linux
- Guidede challenges, teamwork og en afsluttende "Hacker battle"
Arrangementet er for elever fra ungdomsuddannelserne samt 9.–10. klasse, og alle kan være med uanset erfaring. Der er plads til 60 deltagere, forplejning er inkluderet, og bootcampen arrangeres af CyberSkills Career, Aalborg Universitet, Happy42, Campfire Security, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet med støtte fra Industriens Fond.


















































