Josefine Stork inviterer til en sjov og provokativ aften om det, som samfundet glemt at lære os: vores egen krop og dens hormonelle cyklus.
Efter selv at stoppe på p-piller og opdage sit krops naturlige rytme, har Josefine udviklet en passion for at dele denne viden. Hun fortæller om cyklussens fire faser, hormonernes påvirkning på humør, energi og sexlyst – og om det samfundsmæssige præventionspres, der påvirker kvinders fysiske og mentale sundhed.
Gennem humor og selvkritik udforsker hun, hvorfor nogle dage føles som Beyoncé, andre som en krøllet karklud – og hvordan vi kan omfavne vores krop som en superkraft snarere end et mysterium. Hun spørger provokativt: Hvad ville ske, hvis samfundet var indrettet efter menstruationscyklussen i stedet for den mandlige 24-timers døgnrytme?
En blandet og interessant aften, der både får dig til at grine og tænke – og hvor du inviteres til at dele denne revolution uden tabere sammen med dine nære.
































