Forestil dig at skulle skabe din egen bog – et rum hvor du kan udfolde dine ideer, tegninger og de ting, du elsker eller drømmer om, og som fortæller hvem du er.
Under vejledning fra den syriske visuel designer og børnebogsskaber Sara Khayat designer du din egen bogforside, vælger titel og afgør hvad historien handler om. Du kan tegne, male og lave collager med bibliotekets kasserede tidsskrifter og slidte bøger, der ikke længere kan lånes ud.
Workshoppen tager udgangspunkt i ytringsfrihed – ideen om, at alle har en unik stemme og mulighed for at udtrykke sig kreativt. Det er en del af #Forbudte Bøger Kampagnen 2026 og Sara Khayats specialitet er netop kreative workshops for børn. Siden 2010 er København medlem af Fribynetværket, et globalt fællesskab af byer og regioner der tilbyder tilflugt til forfattere, kunstnere og journalister, der forfølges for deres arbejde.






























