“Det hele, hele tiden” er en forestilling, hvor fire unges tanker og følelser folder sig ud gennem dans. Sengen er forestillingens centrale omdrejningspunkt, og omkring den bevæger fire unge sig med hver deres varsomme, ubesværede, ængstelige og til tider elegante trin.
De danser sig gennem en absurd aften i et komplekst ungdomsliv, hvor de alle leder efter en rød tråd i en labyrint af glansbilleder, tankemylder og århundredes forelskede - som måske er ovre i morgen? BLOTLYS er en gruppe på fem passionerede og kreative unge mennesker, der deler ønsket om at fortælle historier gennem dans, musik og scenografi. Gruppen mødte hinanden bag kulisserne til en danseforestilling på Skuespilhuset og fandt hurtigt fælles fodslag gennem engagement og godt samarbejde.
Bag forestillingen står Laurits Mønster Jacobsen og Noah Christensen som musikere og komponister, Nana Hvingel og Anta Diakhoumpa som kostumier og scenografer samt Cæcilia Gutiérrez Bergqvist som koreograf og danser. Forestillingen opføres med støtte af DATS - Dansk Amatør Teater & Scenekunst, og Snabslanten. Entré: 99 kr. Lokation: Kulturhuset Krudttønden. Kultunaut-genre: Skuespil.
