Kulturnatten transformerer Nørrebro Bibliotek til en sanserig verden af vand, lys, lyd, musik og fortællinger. Lyskunstner Rune Brink udsætter bibliotekets rum for lys, projektioner og visuelle eksperimenter under temaet Ebbe & Flod.
Aftenen er børnevenlig fra starten med sæbebobleshow, kreativ workshop og sæbeboblediskotek for alle aldre. Senere skifter programmet til oplæsninger, poesi og fortællinger samt et stemningsfuldt musikprogram med kunstnere som Nikolaj Gerstenfeldt, The Snönthesizer Show, Snøleoparden og Kim Borch.
Musikprogram
- 20.00 – Nikolaj Gerstenfeldt
- 21.00 – The Snönthesizer Show
- 22.00 – Snøleoparden
- 23.00 – Kim Borch
Billetter sælges som Kulturpas, som købes digitalt fra 11. september kl. 12 på kulturnatten.dk eller fysisk i 7-Eleven butikker i Hovedstadsområdet fra 28. september.
































