Edderkopper har otte øjne, otte ben og et ry, som for mange straks vækker ubehag. Alligevel rummer de både en særlig skønhed og en livsform, der kan opleves som et lille drama i sig selv. Det er netop denne blanding af fascination og frygt, som dette foredrag kredser om.
Professor og edderkoppeforsker Nikolaj Scharff, Danmarks førende edderkoppeekspert og tilknyttet Statens Naturhistoriske Museum, fortæller om edderkoppernes imponerende naturhistorie. Psykolog og direktør Ulla M. Wattar sætter fokus på angsten for edderkopper og på mulighederne for at behandle den.
Arrangementet indgår i den kulturhistoriske festival Golden Days, der i år har temaet ’Monstre’ og gennemføres i samarbejde med mere end 100 kulturinstitutioner. Billetten giver desuden adgang til ét selvstændigt besøg på museet på dagen for foredraget inden for almindelig åbningstid. Arrangementet foregår på dansk.
