Emmalisa Hallander & Niclas Bardeleben Trio inviterer til en jazzkoncert, hvor den amerikanske sangskat får nyt liv i en varm og umiddelbar udgave med ungdommelig energi.
Emmalisa Hallander regnes for et af de stærkeste nye navne på den svenske jazzscene. Hun har modtaget det prestigefyldte Monica Zetterlund-stipendium og er kendt for at forene teknisk sikkerhed med en følsom og tekstnær fortolkning. Niclas Bardeleben er dansk trommeslager, kapelmester og komponist med et indgående kendskab til New Orleans-traditionen og klassisk swing-jazz. På scenen suppleres duoen af Jacob Christoffersen på piano og Simon Petersson på bas.
Entré: 370 kr. + evt. gebyr.





























