Hvordan skal vi som samfund forholde os til steder, der bærer fortællinger om LGBT+ historie, for eksempel cruisingsteder, hvis de skal ses som en del af vores fælles kulturarv? Og hvilken betydning får det for stedets brug, hvis man vælger at frede det?
Med afsæt i fredningen af pissoiret Kjærlighetskarusellen i Oslo tager den norske tegnestue Speed fat på en kritisk samtale om, hvor grænsen går mellem et historisk monument, der står stille, og en kulturarv, som fortsat er levende og i brug. Oplægget lægger op til debat om queer kulturarv i en dansk sammenhæng.
Arrangementet er gratis, men du skal reservere en gratis billet på forhånd. Læs mere på hjemmesiden. Lokationen er KASB - Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek.
