F-Fest 2026 markerer for 13. år i træk en musikalsk mindeaften for Frank, hvor venner, musikelskere og bands samles i Basement Bar. Arrangementet byder på livekoncerter som en hyldest til Frank, livet og livemusikkens særlige kraft. Det foreløbige line-up tæller Anna Valgreen og Sårbar, og flere navne bliver annonceret løbende.
Anna Valgreen skriver og synger på dansk og bevæger sig i et poetisk felt med inspiration fra blandt andre Neil Young, Silver Jews, Karen Dalton og Leonard Cohen. Hendes EP Sten og Regn (2026) rummer 5 sange om kærlighed, (livs)længsel og hverdagsbetragtninger. Sårbar spiller dansksproget rock med støj, feedback og tung bund, hvor sangene kredser om kriser, nederlag og det at stå udenfor. Mellem koncerterne og senere på aftenen spiller Dj's Munkholm/Vahl favoritter fra rock-, punk- og indiescenen.
Forsalg: 150kr. (+ gebyr) / Dørsalg: 170kr. Døre kl. 19.30 / Koncertstart kl. 20.00. Entré: 150 kr. Sted: Basement Bar.
































