Kom og vær med til en fælles stund med fagtesang sammen med en af bibliotekets børneværter. Det er børneværten, der sammensætter sangene, og indimellem kan der også være et tema eller en fortælling, som binder sangene sammen.
Efter sangstunden er I meget velkomne til at spise jeres madpakker i spiseområdet og låne bøger med hjem. Der er plads til én institutions-, dagpleje- eller hjemmepassergruppe med op til 18 børn. Spørgsmål og afbud skal sendes til hblaes@kk.dk, som vender tilbage hurtigst muligt. Besøget understøtter 'Den styrkede pædagogiske læreplan'. Børneetagen er et læseunivers for børn, hvor bøger, aktiviteter og leg med bogstaver skal vække sprog og læselyst, og du kan læse mere om børneetagen LÆS på vores hjemmeside. Vi glæder os til at se jer på LÆS.
