Kom til fællessang på børneetagen på Københavns Hovedbibliotek! En af bibliotekets børneværter leder aktiviteten og vælger sangene – ofte omkring et tema eller en fortælling, der knytter børnene til sangene.
Arrangementet henvender sig til institutioner, dagpleje og hjemmepassere med børn i alderen 3-6 år. Der er plads til én gruppe på mellem 6 og 18 børn. Efter sangen er I velkomne til at spise madpakker i bibliotekets spiseområde og låne bøger med hjem.
Børneetagen er et læseunivers designet til at udvikle børns sprog og læselyst gennem bøger, aktiviteter og bogstavleg. Aktiviteten understøtter den styrkede pædagogiske læreplan.
Tilmeld jeres gruppe ved at sende en henvendelse til [email protected].
































