Museet bliver til et eventyrland for børn i efteråret, fyldt med kreative aktiviteter, legeglæde og opdagelser. Over flere søndage inviteres I til en farverig kunstudstilling skabt af elever fra 3.B på Brønshøj Skole – et projekt fuldt af fantasi og originale sparebøsser, der skal inspirere jer til at skabe jeres egne.
I værkstedet kan børnene designe og bygge deres helt unikke sparebøsse fra genbrugsmaterialer – en sjov måde at slippe fantasien løs på. Efterfølgende venter museets permanente udstilling Alle tiders Sparebøsser, hvor I kan udforske sparebøssenes fascinerende historie gennem tiden. Fra klassiske modeller til de mest kreative designs ser I, hvordan børns opsparing har udviklet sig gennem generationerne.
En hyggelig og inspirerende efterårsoplevelse for hele familien – helt gratis!





















![Bullet [SE] + Support: S.O.R.M [SE]](/_next/image/?url=https%3A%2F%2Fevent-images.autopress.dk%2Fevents%2Fbilletto-1910458.webp&w=3840&q=75)







