Kulturkalender

FÅR, HEDE OG BIODIVERSITET

FÅR, HEDE OG BIODIVERSITET

Begivenhedsoplysninger

Hvordan hænger mennesker, dyr og natur egentlig sammen? Det spørgsmål har fårehyrde Berit Kiillerich arbejdet med gennem hele sit liv, og på Pakhusstrik deler hun sine erfaringer med, hvordan fårene spiller en central rolle i plejen af den jyske hede.

Hun fortæller om det nære samspil mellem landskab, biodiversitet og menneskelig aktivitet og beskriver, hvordan naturpleje med græssende får kan skabe variation og liv i naturen, så der bliver plads til både planter, insekter og fugle. Berit Kiillerich er uddannet professionel fårehyrde og har i årtier arbejdet med denne form for naturpleje i stedet for at bruge maskiner.

Foredraget giver også et indblik i hyrdens hverdag og i arbejdet med fårene året rundt. Samtidig sætter Berit fokus på nogle af de udfordringer, naturplejen står overfor i dag, blandt andet at færre landmænd stiller marker til rådighed for vintergræsning, og at maskiner mange steder overtager dyrenes rolle.

Derudover handler oplægget om uld som en værdifuld ressource. Fra fåret på heden til garn, tekstiler og håndværk indgår ulden i et kredsløb, hvor materialer kan bruges og genbruges med omtanke for både mennesker og miljø. Med afsæt i sin mangeårige erfaring giver Berit Kiillerich et levende indblik i en kulturarv, der forbinder natur, håndværk og bæredygtighed, og som fortsat er højaktuel.

Arrangementet finder sted søndag 13. september kl. 12.00 og varer 45 min. Det er en del af PAKHUSSTRIK 2026, og adgang til festivalen kræver partoutbillet. Du kan læse mere om den nordatlantiske strikkefestival på nordatlantens.dk/pakhusstrik. Nordatlantens Brygge refunderer ikke købte arrangement-billetter. Medlemmer af Nordatlantens venner får 25% rabat, og billetter købt med denne rabat skal vises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.

Dato & tid
13. september 2026
12.00 – 12.45
Sted
Nordatlantens Brygge, København
Pris
56.25 kr

By-events

Tilmelding nu åben

Modtag byens events hver uge

Køb billet / læs mere

Dette sker også nær dig

Øvrige aktiviteter