En udstilling, der sætter fokus på otte samtidskunstnere med rødder i Grønland. Kunstnerne udforsker spørgsmål om identitet, arv, sorg og modstandskraft gennem deres værker - og søger svar på, hvad det betyder at tilhøre stedet.
I stedet for at andre taler om Grønland, giver denne samling kunstnernes egne stemmer og perspektiver plads. Oplevelsen inviterer dig til at se verden fra deres synsvinkel og møde deres fortællinger på deres egne præmisser.

































