Stevnsgade Basketball og Nørrebrohallen holder Folkebanko i Multisalen i Nørrebrohallen en gang om måneden. Her er der klassisk banko med gevinster på 1 række, 2 rækker og pladen fuld, og præmierne kommer fra eventets mange sponsorer. Tag venner og familie med til en festlig aften, hvor den gamle bankotradition bliver vakt til live med Kaptajnen, Snotnæsen, Gamle Ole og de 2 svaner.
Arrangementet foregår kl. 17:00-21.00, med døråbning kl. 17:00, spisning kl. 17:30-18:30 og banko kl. 18:45 - 21:00. Pris: 1 plade 10 kr. / 3 plader 25 kr. Mad + 3 plader = 150.- som kan købes her på Billetto. Billetten skal vises på dagen, hvor du får udleveret bankoplader og mad. Aftenens menu leveres af Grøndals Spisehus og har altid et vegansk alternativ, men menuen kan ændres frem til billetsalget slutter. Overskuddet går ubeskåret til Stevnsgade Basketballs ungdomsafdeling, og fordi arrangementet drives af frivillige, er det ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke. Der sælges øl, vand, vin, kaffe, chips og slik i baren, og der tages imod kontanter og mobilepay ved indgangen og i baren, mens dankort ikke kan benyttes. Der sælges under normale omstændigheder 450 billetter, og når de er solgt, bliver der ikke lukket flere ind.





