Dette foredrag handler om, hvordan du kan få færre misforståelser og et bedre samarbejde i hverdagen. Med udgangspunkt i de situationer, der ofte opstår på jobbet, i parforholdet eller i familien, sætter arrangementet fokus på, hvorfor vi igen og igen havner i de samme konflikter og misforståelser.
I en travl hverdag er det let at komme til at køre på autopilot, og det kan skabe unødig mental støj. Her får du en jordnær og letforståelig introduktion til de mekanismer og dybere drivkræfter, som påvirker vores adfærd og relationer, samt konkrete redskaber til at forstå både dig selv og andre bedre.
Du bliver blandt andet guidet gennem, hvorfor mennesker reagerer forskelligt under pres, hvordan du kan stoppe autopiloten og skabe en bedre dialog, og hvilke metoder der kan hjælpe dig med at slippe de tankemønstre, der dræner din energi. Derudover får du indblik i, hvordan du kan forstå intentionen bag dine kollegers og relationers adfærd.
Foredraget kombinerer inspiration med lavpraktiske eksempler, så du går derfra med aha-oplevelser og værktøjer, du kan tage i brug med det samme. Det er åbent for alle, der ønsker at blive klogere på egen og andres adfærd. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, fordi der er et begrænset antal pladser. Tilmeld dig her: 27grader-com-mpiy6g.subscribepage.io. Der er også mulighed for at købe/bestille billet samt læse mere på hjemmesiden.
Kort om oplægsholderen: Sandra har flere års erfaring med ledelse og HR i erhvervslivet og arbejder i dag som erhvervscoach og Enneagram-specialist i sin virksomhed 27grader. Hun har fokus på at gøre psykologisk teori konkret og anvendelig som et praktisk værktøj i hverdagen.
