Kom og oplev en fortællestund, hvor en af bibliotekets børneværter formidler en historie til børn i alderen 3 til 6 år. Det er børneværten, der selv vælger, hvilken fortælling der skal deles med jer.
Indholdet kan variere fra gang til gang: nogle gange bliver det en dialogisk fortælling med rekvisitter fra en historiekuffert, andre gange læses der højt fra en billedbog. Hvis I arbejder med et særligt tema eller emne, er I velkomne til at skrive til os om det. Efter besøget kan I spise jeres medbragte madpakker i spiseområdet og låne bøger med hjem. Der er også mulighed for at læse mere om oprettelse af institutionslånerkort her. Der er plads til én børnehavegruppe med op til 18 børn. Er I hjemmepassere og har brug for at tage mindre børn med, skal I skrive til os, hvor mange børn under 3 år I ønsker at have med; i så fald kan I tage 10-12 børn med. Spørgsmål og afbud sendes til hblaes@kk.dk, og der svares hurtigst muligt. Besøget understøtter 'Den styrkede pædagogiske læreplan'. Børneetagen LÆS på Københavns Hovedbibliotek er et læseunivers for børn, der skal styrke sprog og læselyst gennem bøger, aktiviteter og leg med bogstaver.
