Tag med på en byvandring, der følger sporene af videnskab og lægekunst fra middelalderen og frem til 1900. Undervejs bliver der sat fokus på, hvordan man i København forstod og behandlede sygdomme gennem tiderne, og hvordan både medicin, urter, kirurgi, pest, kolera og fattigdom prægede livet i byen.
Fortællingen rummer også de mange forestillinger, som i dag virker besynderlige: at tørrede jordorme vredet i eddike kunne hele et sår, eller at åreladning kunne bruges mod gigt, herpes, astma og sindssyge. Samtidig møder man nogle af de farverige mennesker, der var med til at drive udviklingen frem, i en periode hvor tro og overtro stod i skarp kontrast til den voksende viden. Pris: 175 kr. Lokation: Kaffetarnet. Kultunaut-genre: Ekskursion.
