Tag madkurven med og glæd dig til en tretimers sejlads med den 3-mastede skonnert 'Fulton af Marstal'. Turen giver et lille indblik i hverdagen om bord på Nationalmuseets sejlskib 'Fulton', så du både får en oplevelse på vandet og et kig til skibets levende historie.
'Fulton' er bygget i 1915 i Marstal og blev oprindeligt brugt til at fragte klipfisk fra Newfoundland til Middelhavet. Skibet er et stykke dansk søfartshistorie, og under sejladsen får du mulighed for at komme tættere på dets særlige miljø og dagligdag.
Medlemmer af støtteforeningen 'Fultons Venner' kan købe 2 billetter til medlemspris. Det kræver betalt medlemsskab for 2026, og ved billetkøb skal billetkode indtastes. Koden er sendt i december nyhedsbrev eller udleveres ved indmeldelse.
Pris: Standard 300,0, Barn 150,0. Lokation: Larsens Plads.
