Jeg hedder Rebekka, jeg er 60 år gammel, og jeg er tidligere anbragt. Gennem store dele af mit liv har jeg levet på institutioner, hvor rodløshed og ensomhed har fulgt mig tæt. Under min tur fortæller jeg om, hvad det har betydet at vokse op som et barn af systemet.
Jeg beskriver blandt andet, hvordan jeg blev flyttet fra børnehjem til børnehjem uden nogensinde at føle, at jeg hørte til nogen steder. Når systemet var min vigtigste omsorgsperson, var der sjældent plads til opmuntring, tryghed eller kærlige skub i hverdagen. Drømmen om en uddannelse har altid været stor, men mærkatet "anbragt" har desværre været en begrænsning for mig.
Jeg har heller ikke haft stor tillid til hverken systemet eller andre mennesker, fordi jeg tidligt lærte, at stabilitet og gode relationer ikke var en del af min virkelighed. I stedet har jeg fundet glæde og trøst i bøger og musik, som har været mine trofaste følgesvende gennem hele livet.
Køb/bestil billet. Entré: 189 kr. Lokation: Herkules Springvandet, Vesterbros Torv.
