Glawokl inviterer børn og deres voksne til en legendarisk koncert, hvor dansk musik mødes med samba, New Orleans-toner og nordiske klange. Musikerne leger med rytmer, ord og remser, og publikum bliver selv en del af det musikalske univers.
Bandet består af Palle Klok, Christian Glass og Nikolaj Wolf, som hver især bringer erfaring fra teater, børnemusik, samba, funk og folk. Koncerten er bygget op omkring legen med sprog – oprindeligt inspireret af, da Nikolaj Wolf begyndte at synge Halfdan Rasmussens børnerim højt for sin datter i stedet for at læse dem. Nu er sproget en central del af bandets udtryk, hvor nye ord opstår, og rim får deres eget musikalske liv.
Under koncerten er der plads til at synge, danse, lytte og føle musikken. Bandet nærmer sig sit repertoire med nysgerrighed og pur spilleglæde, så der er noget at opdage for både børn og voksne.
Entré: 50 kr



















































