Grafik for alle er et introduktions- og fordybelsesforløb i grafiske metoder, hvor deltagerne får mulighed for at arbejde praktisk med flere forskellige teknikker. Kurset strækker sig over 4 tirsdage 15/9 - 22/9 - 29/9 - 6/10, og undervisningen foregår kl. 17.30-21.00. Forløbet ledes af Stine Fält-Hansen og Mette Weis.
Undervisningen er målrettet begyndere og giver en grundig indføring i værkstedets faciliteter, arbejdsgange i praksis og arbejdet med non-toxic farver. Deltagerne prøver kræfter med 4 grafiske metoder og laver enkle trykplader til hver teknik: Collografi, Monotypi, Linoleumssnit og Koldnålsradering.
Kurset giver desuden adgang til at blive bruger af BIBLIOTEKETs grafiske værksted. Efter deltagelse i forløbet kan man købe brugerkort til værkstedet til halv pris for 2026 = 420 kr. BIBLIOTEKETs grafiske værksted ligger på 2. sal i København.
