Grafikintro er et introkursus i det grafiske værksted, som finder sted søndag d. 4. oktober kl. 12.00-15.30 i Biblioteket Rentemestervej, Grafisk værksted 2. sal, København. Underviser på kurset er Mette Weis.
Kurset er obligatorisk for nye brugere af værkstedet og giver en grundig introduktion til faciliteter og arbejdsgange. Deltagerne får også mulighed for at arbejde med enkle grafiske tryk i collografi. Medbring eventuelt eget forklæde og handsker, og vær indstillet på at hjælpe med oprydning og rengøring, når kurset er slut.
Når introkurset er gennemført, udstedes der et brugerkort til værkstedet, som gælder for kalenderåret 2026. Har du allerede brugerkort til et af de andre værksteder, kan du tage introkurset til reduceret pris.
