Tag med på en guidet rundvisning i et af verdens mest imponerende operahuse, hvor du får mulighed for at opleve Operaen helt tæt på. Turen fører dig gennem det storslåede foyerområde med det markante lysindfald, Olafur Eliassons verdensberømte lysskulpturer og den blanke ahornskal omkring Main Stage.
Undervejs kommer du også ind i salens særlige stemning, hvor det forgyldte loft og det lysende træværk er blandt de mest iøjnefaldende detaljer. Du får desuden et kig bag kulisserne, hvor bevægelige scenefelter gør det muligt at flytte enorme og komplekse scenografier, og hvor højteknologiske løsninger skaber teatermagi og illusioner, som ikke kan opleves andre steder i landet. Rundvisningen varer cirka 75 minutter, og ruten kan ændre sig på grund af prøver, teknisk arbejde på scenen eller andre forberedelser. Sproget er engelsk. Entré: 135 kr. Lokation: Operaen. Kultunaut-genre: Omvisning.
