Kulturkalender

HEATHE

HEATHE

Begivenhedsoplysninger

HEATHE inviterer til en intens aften på kanten af undergangen, hvor deres mørke lydunivers folder sig ud i krydsfeltet mellem håndspillet klubmusik, nu-metal, højstemt gospel og free jazz. Med dissonans og vedvarende gentagelser som drivkraft bygger gruppen massive lydmure af rumklang, metalliske støjkollager og kraftfulde udladninger, der veksler mellem desperation, højfrekvent ekstase og rå energi i et næsten uendeligt mørke.

På scenen står HEATHE som et 6-mand stort orkester, hvor strygere, blæsere, strenge, elektronisk slagtøj og hjemmebygget percussion smelter sammen i tranceinducerende og overvældende lydflader. Resultatet er en udmattende, nærmest ceremoniel koncertoplevelse, hvor fornemmelsen af evighed og nutid glider ind i hinanden. Gruppen har siden 2016 gjort sig bemærket med deres stærke liveoptrædener og deres svært definerbare udgivelser. I 2025 udkom deres anden fuldlængdeudgivelse, Control Your Heart's Desire for Freedom (Empty Tape), som samler aggressiv polyrytmik, kakofonisk støjrock og messende mantraer i et varsko om verdens undergang.

HEATHE består af Andreas Westmark (Get Your Gun, Hjalte Ross), Filip Dybjerg (The New Family), Jonas Orlowitz (Fräzer), Oskar Krusell (Kogekunst, Hjalte Ross), Simon Mariegaard (Kogekunst, Svaneborg/Kardyb, Calum Builder), Jens Aagaard (Tettix Hexer, Gelwane, Spellchestra) og Martin Jensen. Forsalg koster 140kr. (+ gebyr), mens dørsalg er 160kr. Døre åbner kl. 19.30, og koncerten begynder kl. 20.00 på Basement, København.

Dato & tid
10. oktober 2026
19.30 – 23.30
Sted
Basement, København
Pris
140 kr

By-events

Tilmelding nu åben

Modtag byens events hver uge

Køb billet / læs mere

Dette sker også nær dig

Musik