Alliancen KBH er et samarbejde mellem Vanløse Floorball, Frederiksberg Floorball og FFK med landets største samling af floorballspillere i alle aldersgrupper og niveauer.
Herremotion i Vanløse er rettet mod nybegyndere og lettere øvet spillere, som alle startede som voksne. Træningen blander sjov og motion med teknisk udvikling inden for skud, aflevering og spiløvelser. Holdet består primært af spillere mellem 30 og 60 år, og fokus ligger på motion og socialt samvær.
Holdet træner mandag og onsdag. Du kan tilmelde dig gratis prøvetræning.
































