Instrumentarium er en interaktiv udstilling, hvor publikum kan gå på opdagelse i særlige klangrum og selv prøve kræfter med flere af de udstillede musikinstrumenter. Blandt værkerne finder man cristal baschet, som er et glasorgel med stålresonatorer, en 108-strengs somachord, man kan læne sig ind i, en xylofon af elmestammer, en tre meter lang tordenbjælke samt stafello med fjederklang og trommeresonator. Flere af instrumenterne har samtidig et tydeligt skulpturelt præg.
Udstillingen lægger vægt på lydfrembringelse med indføling og nænsomhed og inviterer både børn og voksne til at udforske lyd og materialer sammen. Her fremhæves glæden ved selv at forme og skabe, og der sættes fokus på musikken som noget, der kan opstå af selv de simpleste og billigste materialer. Udstillere er Charlotte Petersen, Johan Tingne, Thomas Biehl, Rolf Demsey & Skye Løfvander. Fri entré. Gallopperiet - Stadens Museum for Kunst, Christiania.
