Træd ind i Kobberkøkkenets stemningsfulde omgivelser og få en personlig talk med Jesper Vollmer om madglæde, godt værtskab og de mange erfaringer, der følger med et liv tæt på køkkenet. Her er det de små detaljer, der får lov at fylde, når fortællingerne kredser om middage, hvor timing, samarbejde og gastronomi skal gå op i en højere enhed.
I Det Kongelige Festkøkken deler Jesper Vollmer også indblik i det grundige og præcise arbejde bag gallamiddage og statsbesøg, hvor intet overlades til tilfældighederne, og hvor hvert måltid skal være en oplevelse i sig selv. Aftenen får en særlig ramme, fordi Jesper Vollmer selv har arbejdet i Kobberkøkkenet under sin tid ved hoffet, hvor han var med til at skabe kulinariske oplevelser til de store gallamiddage, som blev serveret i slottets Riddersal. Jesper Vollmer er kendt som kok og tv-personlighed, og han har gennem sit virke arbejdet med formidling af mad, værtskab og køkkenets håndværk.
Entré: 185 kr | 140 kr for KLUB-medlemmer, unge under 25 og studerende. Lokation: Christiansborg, Det Kongelige Festkøkken.
