Kom med på en byvandring gennem Københavns romantiske og kinky historie, hvor fortællinger om kærlighed, hemmelige møder og mindre pæne affærer folder sig ud. Undervejs møder du historier om Salsnymfer, levemænd, kærestebreve, ægteskabets intime bekræftelse og samlejevidner, krydret med overraskelser og saftige anekdoter.
Turen går også forbi kongelige elskovsreder, overdådige bryllupper og frigivelsen af pornoen, og der deles indblik i gamle traditioner, praksisser og almuetro. Start er ved Bispetorvet foran Vor Frue Kirke, Nørregade, og turen slutter samme sted. Varighed: Cirka 1 time og 40 minutter. Pris: 150,- pr. person. Åbne ture, alle er velkomne. Husk billet.
