Et fascinerende foredrag om hverdagsliv og konfliktløsning i 1700-tallets København. Professor Ulrik Langen fra Københavns Universitet og arkivleder Peter Wessel Hansen fra Københavns Stadsarkiv fortæller en levende historie om københavnerne, deres klageprocedurer og deres søgen efter retfærdighed.
Gennem håndskrevne klagebreve og protokoller fra Københavns Stadsarkiv får vi indblik i borgernes daglige bekymringer: pengesager, arbejdsforhold, familieproblemer, voldelige ægtefolk, sure naboer, rådne afløb og iskolde boliger. Klagerne afslører alt fra trusler på gaden til ærekrænkelser og arbejdskonflikter – og viser hvordan mennesker i et samfund præget af strenge hierarkier og social ulighed forsøgte at blive hørt og få retfærdighed.
Arkivet udgør et enestående kildemateriale til at forstå mennesker, by og samfund i denne periode.








![Morgarten [CH] + Vætte + Mythoria](/_next/image/?url=https%3A%2F%2Fevent-images.autopress.dk%2Fevents%2Fbilletto-1920467.webp&w=3840&q=75)


































































