Kulturkalender

Kursus: Drej din egen tekande

Kursus: Drej din egen tekande

Begivenhedsoplysninger

På dette kursus for let øvede får du mulighed for at dreje din egen tekande helt fra bunden. Forløbet er bygget op omkring form, funktion og et personligt udtryk, så du både arbejder praktisk med teknikken og samtidig udvikler din egen idé undervejs.

Kurset henvender sig til dig, der allerede har prøvet kræfter med drejning og har styr på de grundlæggende teknikker, men som gerne vil udfordre dig selv yderligere. Over tre undervisningsgange arbejder I med forskellige former, metoder og måder at opbygge en tekande på. Første gang er der fokus på tekandens krop og låg, og her laves der både skitser og drejes forskellige former med afsæt i dine egne idéer og de fælles gennemgange. Anden gang drejes emnerne fra første undervisningsgang af, hvorefter tud, hank og de øvrige dele formes og samles til en færdig tekande. Tredje gang står på glasering af tekanderne.

Hvis du har mulighed for det, må du meget gerne medbringe en tekande første gang. Den kan bruges som inspiration i samtaler om form, funktion, udtryk og teknik. Ler købes ved kursusstart og er ikke inkluderet i kursusprisen, og der vil være mulighed for at vælge mellem forskellige lertyper. Kurset foregår i BRØKs hyggelige keramikværksted i Brønshøj, og holdet har plads til syv deltagere, så der er gode rammer for fordybelse og individuel vejledning.

Praktisk info: Undervisningsgange: Torsdag 13/8, kl. 17-21 Mandag 17/8, kl. 17-21 Torsdag 3/9, kl. 17-20 - glasering Afhentning – tidspunkt aftales m. kursister Pris: 1300 kr. ekskl. materialer Ler skal være købt i BRØKs Keramikværksted - og kan købes i forbindelse med kurset. Underviser er keramiker Kristine Søe, som har mange års erfaring med både drejning og undervisning. Hun afholder kurser i drejning og andre keramiske teknikker på aftenskoler og kulturhuse i København og Roskilde. Kristine har gennemført grundforløbet Håndværk og Teknik med fokus på drejning på TEC i Gladsaxe som en del af pottemageruddannelsen. Derudover er hun uddannet billedkunstlærer og har en cand.pæd. i didaktik – materiel kultur fra DPU. På sit eget værksted arbejder Kristine primært med brugsgenstande i stentøjsler, og hun er især optaget af samspillet mellem funktion, formsprog, ler og glasur.

Dato & tid
13. august 2026
17.00 – 20.00
Sted
BRØKs Keramikværksted, Brønshøj
Pris
1300 kr

By-events

Tilmelding nu åben

Modtag byens events hver uge

Køb billet / læs mere

Dette sker også nær dig

Øvrige aktiviteter

Kursus: Drej din egen tekande | Det sker i København | Gokoebenhavn.dk